Lær om alarmsystemets mange og smarte funktioner

 

Et SikkertHjem alarmsystem er meget mere end en tyverialarm. - Det er et komplet alarmsystem, som kan alarmere ved en lang række hændelser og ulykker. 

 

Nedenfor beskrives alarmsystemets funktioner punkt for punkt:

 


 

 

  Trådløs = Ingen grimme ledninger 

 


Alle enheder kommunikerer trådløst med alarmpanelet, hvilket sikrer at du undgår at skulle trække grimme ledninger fra hver af enhederne hen til dit alarmpanel.

Samtidig arbejder langt største delen af de trådløse enheder på batteri, hvorfor du heller ikke skal tage højde for at adgang til stikkontaker osv. når du installerer enhederne. - Vær dog opmærksom på at enkelte enheder skal tilsluttes elnettet, heriblandt selve alarmpanelet.

 


 

 

 Stilrent touch-tastatur 

 

 

Alarmpanelet er udført i et elegant og stilrent design. Det beføringsfølsomme touch-tastatur benyttes til let at til- og frakoble alarmsystemet, og de intuative ikoner indikerer konstant alarmsystemets status.

 


 

 

  Modtag alarmeringer via SMS eller telefonopkald* - Valget er dit

 

 

 

Du kan indtaste op til 5 alarm-modtagere i systemet. Dig selv som ejer, samt op til 4 andre selvvalgte modtagere.

 

Ydermere kan du fra modtager til modtager vælge om alarmeringen skal foregå via SMS eller via et telefonopkald*

 

Ved SMS-alarmering vil modtageren modtage en tekstbesked på din mobiltelefon, indeholdende information omkring tidspunktet for alarmen, samt hvilken type alarm der er tale om, f.eks. indbrud, brand, oversvømmelse, nødkald, osv. - Da du selv kan navngive alarmsystemets detektorer og enheder, kan du modtage detaljeret information om hvor i boligen alarmen er opstået. F.eks. "Røgalarm i køkkenet" eller "Bevægelsesdetektor i stuen".

 

Ved opkalds-alarmering vil modtageren blive ringet op på sin fastnet- eller mobiltelefon og besvares opkaldet, vil modtageren kunne lytte til hvad som sker i boligen igennem alarpanelets mikrofon. - Modtageren har nu mulighed for at afmelde alarmen eller sende alarmeringen videre til næste modtager.

 

*Opkalds-alarmering kræver et simkort med opkaldsfunktionen aktiveret. 

 


 

 

  Udbyg alarmsystemet til uendelighed (næsten)

 

 

 

Alarmsystemet kan håndtere ikke mindre end 50 trådløse detektorer og enheder, 50 nøglebrikker og 10 fjernbetjeninger. - Hertil kommer et ubegrænset antal indendørs- og udendørs sirener.

 

Der findes en lang række detektorer, sensorer, fjernbetjeningsenheder og andre tilbehørsprodukter til G5 alarmsystemet. De mest almindelige er trådløse bevægelsesdetektorer (PIR), trådløse åbningskontakter og sirener, til tyverisikring, men systemer kan meget mere end alene at fungere som tyverialarm. Du kan f.eks. tilføje trådløse røgalarmer og oversvømmelsesdetektorer, som giver dig besked ved brand og oversvømmelse, også når du ikke er hjemme.

 

G5 alarmens mange muligheder, giver utrolig stor fleksibilitet og gør alarmsystemet brugbart i selv de mest komplekse installationsmiljøer.

 


 

 

  Dansk, Svensk, Norsk og sprog

 

 

 

Alarmsystemets software indeholder 4 sprog; dansk, svensk, norsk og engelsk. 

 

Du vælger naturligvis helt selv, hvilket sprog du foretrækker og ønsker du at skifte sproget på dit alarmsystem, så gøre dette nemt via den gratis S5-Touch app til iPhone® og Android™ smartphones eller ved blot at sende en sms til alarmen.

 

Engelske vejledninger er vedlagt alle vores produkter, men disse er også tilgængelige på dansk, ligesom alle vores support- og kundeservicemedarbejdere naturligvis også taler dansk.

 

Du kan læse, downloade eller udskrive de danske vejledninger og manualer her.

 


 

 

  Indbygget nødkalds-funktion

 

 

 

Et SikkertHjem G5 alarmsystem sikrer ikke kun mod indbrud, men mod en lang række hændelser og ulykker. 

 

En vigtig og ganske betryggende funktion i systemet, er ét-tryks nødkalds-funktionen som ved blot et enkelt tryk på en knap, rekvirerer akut-assistance blandt de indtastede alarm-modtagere.

 

Der findes både en nødkalds-knap på alarmpanelets touch-tastatur, samt på de medfølgende fjernbetjeninger. 

 

Nødkalds-funktionen er en rigtig god måde at skabe en større tryghedsfølelse i forhold til hjemmerøverier, akut sygdom eller blot hvis du føler dig utryg når du er alene hjemme.  

 


 

 

  Alarmsikring både når du er ude og hjemme

 

 

 

Et alarmsystem skal ikke kun sikre din bolig imod indbrud når du ude, men også skabe ekstra tryghed når du er hjemme.

 

Med G5 alarmsystemet, er det muligt både slå alarmen til både når du er ude, men også når du er hjemme. 

 

Når boligen forlades for arbejde, ferie, osv., så slås alarmen nemt til via mobiltelefonen, de medfølgende fjernbetjeninger eller tastatur. Når alarmen er slåe til, vil alle systemets detektorer og sensorer overvåge boligen og igangsætte alarm ved indbrudsforsøg.

 

Når du er hjemme, kan du vælge at slå alarmen til i hjemmetilstand. Dette betyder i praksis at kun nogle af systemets detektorer og sensorer er aktive. Typisk er dette de trådløse åbningskontakter, som sidder på boligens døre og vinduer, hvilket gør at du kan bevæge dig frit rundt indenfor i boligen, mens du er sikret imod udefrakommende, da alle døre og vinduer er overvågede. En såkaldt skal-sikring.

 

Du bestemmer helt selv, hvilke detektorer og sensorer som skal være aktive under hjemmetilstand. Du kan derfor frit vælge om det kun skal være skallen af boligens som sikres eller som hele områder i boligen skal sikres. Dette gør det f.eks. muligt at sikre en hel underetage, hvis du sover på 1. salen eller du kan sikre skuret eller garagen imens du er hjemme. - Mulighederne er mange og du kan tilpasse sikringen af din bolig helt efter behov. 

 


 

 

  Mange og fleksible betjeningsmuligheder

 

 

 

Et godt alarmsystem skal både være nemt at betjene og kunne bruges af alle familiens medlemmer, børn som ældre. Netop derfor har vi forsøgt at gøre betjeningsmulighederne for vores alarmsystem, så simple og fleksible som overhovedet muligt.

 

Alarmsystemet kan nemt betjenes på følgende måder:

 

Gratis app til iPhone® og Android™ smartphones

Ejer du en iPhone eller Android baseret smartphone, kan du med fordel hente vores gratis app. Denne giver dig mulighed for intuativt og nemt at opsætte og betjene alarmen, direkte fra din smartphone. - Med den gratis G5 app installeret på din telefon, har du altid dit alarmsystem lige ved hånden.

 

SMS

Selvom du ikke skulle eje en smartphone, så kan du stadig betjene G5 alarmen mobilt - både hurtigt og nemt. Ved at sende en SMS-besked til alarmen med teksten "?", svarer systemet tilbage med en menu, hvorfra du kan opsætte og indstille systemet helt som du ønsker det. Daglig til- og frakobling af alarmen, foregår også hurtigt og nemt, ved blot at sende en SMS til systemet.

 

Fjernbetjeninger

I alle vores alarmpakker medfølger en eller flere fjernbetjeninger. Med en fjernbetjening i dit nøglebundt kan du nemt betjene alarmsystemet i dagligdagen. Fra fjernbetjeningen kan du slå alarmen til når du forlader boligen, aktivere hjemmetilstand når du er hjemme, slå alarmen fra og tilkalde akutassistance blandt dine alarmmodtagere ved at trykke på SOS knappen.

 

Nøglebrikker

G5 alarmpanelet har en indbygget nøglebriklæser. Ved blot at føre en nøglebrik henover alarmpanelet, kan du nemt og hurtigt slå alarmen fra, helt uden brug af kode eller indtastninger af nogen art. Dette er 

 

Alarmpanelets touch-tastatur

Direkte fra alarmpanelets touch-tastatur kan du med et enkelt tryk på en knap slå alarmen til, både når du forlader boligen og når du er hjemme. Ved at indtaste din selvvalgte PIN-kode, kan du også nemt slå alarmen fra.

Alarmpanelet indeholder også en indbygget nøglebriklæser, som gør det muligt at betjene alarmen, ved blot at føre en af de medfølgende nøglebrikker hen foran panelet. - Dette er især praktisk til de helt små medlemmer af familien.

 

Eksternt trådløst tastatur

Hvis du har flere indgangsdøre til boligen eller hvis du f.eks. ønsker at gemme alarmpanelet væk, så kan du med fordel montere et trådløst tastatur i forbindelse med boligens primære indgange.

Det trådløse tastatur fungere på samme måde som alarmpanelets indbyggede touch-tastatur og inkluderer også en nøglebrikslæser.

En separat brugerkode kan opsættes for det trådløse tastaur, hviklet kan være praktisk steder hvor mange mennesker skal have adgangs.

 


 

 

  Let og hurtig installation og opsætning

 

 

 

Når du modtager din alarmpakke, så er alle detektorer, fjernbetjeninger, osv. allerede indkodet i alarmpanelet og derved klar til brug fra første øjeblik.

 

Har du valgt at udbygge dit alarmsystem med ekstra tilbehør, så indkodes dette også både nemt og hurtigt. Alt tilbehør til G5 alarmen tilføjes alarmsystemet trådløst via automatisk indlæring.

 

F.eks. indkodes en fjernbetjening således:


1) Indtast din selvvalgte PIN-kode på alarmpanelet og tryk på [Indlæringsknappen].
2) Tryk nu på en hvilken som helst knap på fjernbetjeningen og alarmpanelet vil bekræfte indkodningen ved at afgive en biplyd. - Fjernbetjeningen er nu indkodet og klar til brug.

 

De trådløse detektorer og åbningskontakter opsættes nemt med det medfølgende installationskit. Åbningskontakterne monteres på de ønskede døre og vinduer med dobbeltklæbende tape og bevægelsesdetektorernes kuglebeslag monteres på væggen med de medfølgende skruer.

 

Opsætning og tilpasning af alarmsystemet, f.eks. indtastning af alarmmodtagere, navngivning af zoner, osv., foretages nemt via vores intuative og gratis smartphone app eller SMS, direkte fra sofaen. 

 


 

 

  Indbygget backup-batteri

 

 

 

Alarmpanelet leveres med et indbygget backup-batteri, som sikre at alarmsystemet vil fortsætte med at fungerer i op til 5 timer, i tilfælde af strømsvigt eller sabotage.

 

Når strømtilførslen igen etableres, vil backup-batteriet automatisk begynde at oplade til fuld styrke, hvorfor det altid er klar til at tage over hvis strømmen svigter. 

 


 

 

  Automatisk besked ved strømsvigt

 

 

 

I tilfælde af strømsvigt eller sabotage af boligens strømforsyning, vil alarmpanelets indbyggede backup-batteri automatisk tage over og alarmsystemet vil fortsætte med at fungerer som om intet var hændt.

 

Kort efter alarmsystemet har registreret at der ikke længere tilføres strøm og backup-batteriet har taget over, så vil systemet automatisk fremsende en SMS-besked til dig som ejer anlægget og derved gøre dig opmærksom på at boligen er uden strøm.

 

En smart funktion som kan spare dig mange penge i ellers tabte frostvarer.

 

Når strømforsyningen genetableres, vil systemet igen afsende en sms-besked om dette. 

 


 

 

  Få en SMS når børnene kommer hjem

 

 

 

Hvis du udstyrer børnene med en nøglebrik, kan de nemt og helt uden brug af kode, selv slå alarmen fra når de kommer hjem, ved blot at føre nøglebrikken henover alarmpanelet eller et trådløst tastatur.

 

Ved at navngive børnenes nøglebrikker, kan du som forældre, modtage en sms-besked, når børnene benytter en nøglebrik til at slå alarmsystemet fra med. Du bestemmer helt selv hvem som skal modtage disse sms-beskeder og hvad der skal stå i den. Dette kunne f.eks. væres "Ole er kommer hjem".
Denne funktion virker kun på selve alarmpanelet og ikke det trådløse tastatur. 

 


 

 

  Al den lyd du ønsker

 

 

 

G5 alarmen leveres med en indbygget 85 dB sirene og skulle du ønske yderligere lyd, f.eks. i andre dele af boligen eller udendørs, så kan du tilføje et ubegrænset antal sirener til systemet.

 

Du har mulighed for selv af indstille hvor længe du ønsker de tilsluttede sirener skal hyle ved alarm, hvis systemet ikke frakobles manuelt. Dette kan indstilles individuelt på hver sirene.

 

Til G5 alarmen findes der både indendørs og udendørs sirener, som alle kommunikerer trådløst med alarmpanelet og derved kan monteres lige hvor det passer dig. Både indendørs- og udendørs sirene indeholder et kraftigt flashblink som tydeligt gør opmærksom på at noget er galt, alt imens sirenerne hyler.

 

Indendørs sirene med flash lyder med kraftige 90 dB og udendørs sirene med flash lyder med hele 120 dB.



 

Lær mere om alarmens tekniske specifikationer her