Nedbrud på vores websites - SikkertHjem™ Scandinavia

 

 

STATUS

 

Både www.sikkerthjem.dk og www.sikkerthjem.se er oppe at køre igen.

 

 


I år er første år vi er med på Black Friday bølgen. Og så alligevel ikke helt.


Alt var klar. Jeg og mine kollegaer sad klar foran computerne for at følge med i SikkertHjem's allerførste Black Friday kampagne.

 

Vi talte ned. Det føltes lidt som nytårsaften, men bum... Præcis klokken 00:00 gik alt i sort og altså ikke på den forventede måde. Vores websites var gået ned.

 

Vi var noget overraskede og der gik ikke mange øjeblikke før at telefoner og emails var rødglødende, i vores forsøg på at få siderne op at køre igen.

 

Desværre var det ikke så nemt. Henover natten vidste det sig, at årsagen til at vores websites var gået i sort, var fordi at et stort kabel, som forsyner vores datacenter med, ja, data, var blevet gravet over.

 

Vi forstod hurtigt at problemet ikke var isoleret til os, men at flere hundrede websites var påvirkede af samme kabelbrud.

 

Her til morgen ser vi hvor store konsekvenser, et uhensigtsmæssigt gravearbejde i forbindelse med et opsætning af et autoværn, kan have, da de store medier begynder at skrive om det.

 

Læs artikel fra DR her. 

 

Læs artikel fra TV2 Øst her.

 


Løsning

 

Igennem natten og morgenen er der blevet arbejdet på at få problemet løst på flere måder. Både ved at sende et teknikkerhold ud for at reparere det ødelagte kabel, men også ved at flytte til andre fungerende servere.

 

Det er serverflytningen som nu gør at vi igen er online. Kablet forventes først at være repareret i løbet af dagen, men de nye servere sikrer allerede nu at du igen kan besøge vores websites og gøre brug af vores Black Friday tilbud.